Om Aabyhaven vuggestue og børnehave

Børnehaveliv med fuld forplejning på to matrikler. I vores børnehave opholder vi os meget af tiden ude i naturen – på vores legeplads eller i nærmiljøet.

Aabyhaven Vuggestue og Børnehave er en del af området Aaby Øst som også tæller Børnehuset Biersted. Hver enhed har en afdelingsleder og samlet en overordnet dagtilbudsleder. De enkelte enheder samarbejder om faglig udvikling og sparring på tværs af området.

Aabyhaven er organiseret således, at børnene har mulighed for at starte i vuggestuen og videre i børnehavefdelen på Anlægsvejen, som passer perfekt til småbørn, der har behov for middagshvil, ble mm. Et overskueligt miljø, hvor børnene går til ca. 4 års alderen.

Thomasmindeparken passer perfekt til de lidt større børn, som har brug for flere udfordringer og er vokset fra middagshvil, ble mm. Et perfekt miljø fra 4 år til skolestart.

Børneårgangene flyttes som udgangspunkt flere gange årligt  fra Anlægsvejen til Thomasmindeparken. 

Under hele barnets børnehaveforløb vil der være samarbejde på tværs af husene i form af temaperioder, musik, svømning mm. Dette for at sikre at børnene er kendte og trygge ved begge huse og alle medarbejdere.

Med nærvær og fællesskab i relationerne til børnene har vi udviklet pædagogisk praksis med afsæt i autentiske hverdagsopgaver. Nødvendige opgaver, såsom at så, plante, høste, sylte, lave mad og bage, danner i dag vores hverdagsliv med børnene.

I Aabyhaven er der fuld forplejning, hvilket vil sige, at tilberedningen af de forskellige måltider er en højt prioriteret pædagogisk aktivitet, som børnene er en vigtig del af – afhængig af alder. I Anlægsvejen deltager børnene i det omfang det er muligt og i Thomasmindeparken er dert hver uge et køkkenhold bestående af 4 børn og en madpædagog.

Der praktiseres "fra jord til bord". Vi lægger vægt på at vise sammenhænge og hele arbejdsprocesser. Derfor kobles vores køkkenhave på vores køkkenhold, så vi anvender egne afgrøder i den daglige madlavning.

Vi lægger stor vægt på, at børnene får indblik i og forståelse for natur og miljø. I hverdagen vil vi gerne at børnene på en naturlig og ukompliceret måde møder aktiviteter og oplevelser, der giver forståelse for naturen - lige fra årstidernes skiften, kompostering og køkkenhave.

I Aabyhaven opholder vi os meget af tiden ude i naturen – på vores legeplads eller i nærmiljøet. Vi ved, at det har stor betydning for børnenes videre læring, at de har en krop, som er blevet styrket. Dette sker ved, at børnene bevæger sig på forskelligt underlag, at de bevæger sig op og ned ad bakker, at de gynger, går balancegang, snurrer rundt og at det foregår i gang, kravlen eller løb. Børnene får altså ved at bevæge sig rundt på legepladsen og ved at deltage i de forskellige aktiviteter stimuleret fin- og grovmotorikken.

Du kan læse mere om friluftsliv og madordning  på linkene nedenunder.

Her kan du i pdf-fil læse hvad dit barn lærer gennem friluftsliv.

Her kan du i pdf-fil læse hvad dit barn lærer gennem madordning.

Software til læsning af pdf-fil finder du i højre side under link.

Kontakt

Børnehaven Aabyhaven
Anlægsvejen 1
9440 Aabybro
Tlf.: 72 57 82 50
Mobil: 41 91 32 50           

Thomasmindeparken 1
9440 Aabybro
Tlf.: 72 57 84 50
Mobil: 41 91 34 50 bhaaby@jammerbugt.dk

Overordnet dagtilbudsleder
Annie Brøndum Andersen
inn@jammerbugt.dk

Afdelingsleder
Birthe Rønn Laugensen
bla@jammerbugt.dk 

Bestyrelsesformand
Kit Kristine Meyer

Åbningstider

Mandag-torsdag:
06.15 – 17.30

Fredag:
06.15 – 16.30

Nyttige links

Download Adobe Reader